Du benytter en ældre version af Internet Explorer, så djursbo.dk ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome

 
 
A A

Sådan er vi organiseret

djursBO er en almen boligorganisation. Det betyder, at det er vores beboere, som via afdelingsbestyrelser og repræsentantskab træffer de afgørende beslutninger om vores drift og udvikling.

Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, hvortil alle boligafdelinger vælger et antal medlemmer. 

Repræsentantskabet vælger Hovedbestyrelsen, der består af 7 medlemmer. Repræsentantskabet har - blandt andet af praktiske årsager - uddelegeret en række beslutningskompetencer til Hovedbestyrelsen.

Alle boligafdelinger har desuden en afdelingsbestyrelse, der består af et antal beboere, der er valgt på det årlige afdelingsmøde. Afdelingsbestyrelserne er beboernes repræsentanter og er blandt andet med til at fastlægge budgettet for afdelingen samt prioritere de opgaver, der skal løses.

Du kan læse mere om de enkelte bestyrelser mv. i menuen til venstre.