Du benytter en ældre version af Internet Explorer, så djursbo.dk ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome

 
 
A A

Fremleje og boligbytte

Fremleje

Fremleje vil sige, at den der er lejer, udlejer en del af eller hele sin bolig ud.

Delvis fremleje

Du har ret til at fremleje op til halvdelen af din bolig. Dog må det samlede antal af personer i
boligen ikke overstige antallet af beboelsesrum.

 

Fremleje af hele boligen

Du har ret til at fremleje hele din bolig i op til 2 år, såfremt du er nødt til at bo et andet sted på grund af sygdom, forretningsrejse, studieophold eller midlertidig forflyttelse på grund af arbejde. djursBO kan dog modsætte sig fremleje, såfremt der kommer til at bo mere end 2 personer per beboelsesrum i boligen. Du kan også få nej til fremleje, hvis djursBO mener, at der er en rimelig grund til et afslag.

Det er altså en god ide at kontakte administrationen inden du begynder at planlægge fremleje.

Ved fremleje udfærdiges en fremlejekontrakt mellem lejeren og den person, som skal leje boligen. djursBO skal have en kopi af kontrakten, inden fremlejen starter.

 

Bytte

Ønsker du at bytte din bolig med en anden lejebolig er dette muligt. Det kræver at du har boet i din bolig i mindst 3 år. Reglerne om boligens størrelse træder ud af kraft ved bytning. Det betyder, at en enlig kan bytte sig til en 4 værelseslejlighed. Dog er det stadigt muligt for djursBO at afvise en bytning, såfremt boligen vil blive beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum.

Ved bytning opsiges begge boliger, og begge boliger skal behandles som to fra - og indflytninger.

Kontakt administrationen, hvis du overvejer at bytte din bolig.